Hvert år efter nytår begynder snakken at rumle i restaurationsbranchen, og medier, der skriver om mad, følger lystigt med: Hvem vinder årets Michelinstjerner blandt de danske restauranter? Kampen om de årlige Michelinstjerner er stor, og forventningerne er store både hos dem, der i forvejen har stjerner, og hos de forskellige upcomers, som der altid vil være i branchen.
Det handler om, hvem der vurderes til at være først blandt ligemænd, og det er jo en position som alle kokke med ambitioner stræber efter at opnå.
28 restauranter fik stjerne fra Michelin
I 2019 fik 28 danske restauranter en eller flere stjerner fra Michelinguiden. Nogle blev skuffede, fordi de ikke gik fra en til flere stjerner – det gjaldt for eksempel den århusianske restauratør Wassim Hallal, som med sin fantastiske restaurant Frederikshøj nok havde forventet at komme helt til tops. Geranium i København beholdt sine tre stjerner, og dermed har Danmark fortsat kun en enkelt trestjernet restaurant, selv om der nok er flere, der kan kandidere til at opnå den højeste stjernestatus.
En lang historie
Historien om Michelin-stjernerne er lang. Michelin er jo egentlig en fransk dækfabrikant, som begyndte at fremstille dæk til det voksende bilmarked omkring århundredskiftet til det 20. århundrede.
Den første Michelinguide udkom i 1900, og ideen med den var ganske enkel: Hvis vi skal sælge nogle dæk, skal vi have folk ud at køre i deres biler. Og derfor udgave Michelin en bog med fortegnelse over, hvor man kunne få tanket op med benzin, hvor man kunne bo, og hvor det var en god idé at gøre holdt for at spise. Ideen til restaurant-guiden var født!
Den første egentlig guide med stjerner udkom i 1920’erne, og siden har den årlige udgivelse været mødt med stor spænding. Restauratører har begået selvmord, hvis de mistede deres stjerner, og omvendt har andre frasagt sig deres stjerner, fordi de simpelt hen syntes, at det blev for stressende at skulle leve op til stjerneniveauet, uanset om de lettede arbejdsdagen med at gå i et par viking sko eller andet praktisk fodtøj. Men de fleste restauratører stræber efter stjernerne og er stolte, når de drysser ned over netop deres menukort.
I mange år var Michelinguiden et privilegium for franske restauratører. Siden kom andre lande i Europa og i den oversøiske verden til, og i mange år pressede skandinaviske restauratører på for at få en særlig Michelinguide over de skandinaviske lande. Den kom så for første gang i 2015.
Færøerne også med
Som en særlig hæder kom en restaurant fra Færøerne med i en forøget stjerneregn i 2019, da den færøske gourmetrestaurant Koks steg til to stjerner. I branchen betragtes det som en stor hæder og en tribut til de unikke råvarer fra havet, som Færøerne kan byde på – der er næppe et sted i verden, man finder bedre fisk og skaldyr.
Der er Michelinrestauranter i alle danske landsdele undtagen Fyn, og det skyldtes nok, at smagsdommerne slet ikke er nået omkring Fyn, der med blandt andet Falsled Kro nok kan byde på madsteder helt på niveau med resten af landet.