Hvis du spørger mange af dem, som er hjemmekokke, så vil de nok mene, det ikke er så svært at have en restaurant, men når de selv kommer til at stå i køkkenet på de store restauranter, så får tonen ofte en anden lyd, for det er såmænd let nok at stege en god bøf i dit eget køkken eller på din egen grill. Men når du står i et storkøkken, og der er tusind mennesker, som hver måned skal have serveret en perfekt bøf, fisk eller noget helt tredje, så er det pludselig ikke så let, som det virker, når du står derhjemme.
Det er måske også en af grundene til, at der er så mange, som hvert år drejer nøglen om, for det er ikke nok med gode intentioner, det er meget hårdt arbejde, og der er mange timer, som skal bruges på alt andet end at lave selve maden. Der skal forberedes råvarer, der skal sikres det, som 
står på menukortet er købt ind, der skal sikres, det er i en ordentlig kvalitet, og inden du kommer i gang med det, så skal der sikres at alt er gjort rent, så det er sikkert at arbejde i køkkenet, og der ikke kommer til at ske uheld, som kan ødelægge restaurantoplevelsen.
Det er derfor, det er så svært at lære at drive en restaurant og blive den bedste kok, for det hele handler jo i sidste ende om bundlinjen. Den skal ikke være blodrød, og der skal være overskud til, at du og din familie kan leve og helst leve godt.
Derfor er der mange, som starter med at uddanne sig til kok, men som stopper igen, for det er hårdt, og tonen er meget grov. Det er ikke der, hvor det bedste arbejdsmiljø findes.